Hvad koster det at få en haveforening administreret, og hvad er inkluderet i professionel administration?
Prisen for administration af en haveforening hos Vores Administration er 25.000 kroner plus 400 kroner pr. have i foreningen om året. Det er billigt, men til gengæld er der næsten alt inkluderet.
Prisen inkluderer nemlig medlemsadministration, opkrævning af haveleje og acontobeløb, løbende bogholderi, afstemning af banken, afregning af vandregnskab, udarbejdelse af årsregnskab og udkast til budget hvis foreningen har brug for det.
Derudover er der også en online bestyrelses- og medlemsportal i pakken, sådan at man kan dele dokumenter med bestyrelsen eller medlemmerne, alt afhængig af hvem der skal have adgang til hvad. Vi tilbyder selvfølgelig også mail og telefonsupport til foreningens faste kontaktperson.
Det vigtigste for os, er at I er fuldstændig trygge ved at der styr på administrationen, at I har adgang til alle de tal I har brug for, og at I ikke betaler en krone mere end der er brug for. Så er der nemlig flere penge til foreningen og fællesskabet.
Læs mere om vores priser for kolonihaver og de inkluderede ydelser her
Prisen på administration af en haveforening kan variere meget fra landsdel til landsdel. I nogle kolonihaver udgør administrationsomkostninger en alt for stor del af fællesomkostningerne.
Når vi gennem læser årsregnskaber fra haveforeninger og kolonihaver rundtom i Danmark, kan vi se at priserne varierer fra 35.000 til 50.000 kroner for administration. Men dertil kommer typisk en masse andre omkostninger, som vi skal huske at regne med.
Det kan være en relativt kompliceret affære at finde ud af hvad jeres nuværende administrationsløsning egentlig koster. For der kan være mange forskellige delposter, der skal lægges sammen, for at man får det rigtige sammenligningsgrundlag.
Er der frivillige involveret som får honorar eller vederlag, skal det beløb indregnes. Det er i mange haveforeninger 40.000 – 50.000 kroner.
Betaler haveforeningen for et regnskabssystem f.eks. e-conomic eller lignende, skal den licensomkostning indregnes. Det er typisk f.eks. 2.000 kroner.
Er der angivet en revisor eller administrator i regnskabet, skal den post også tælles med. Det er typisk poster på mellem 15.000 og 25.000 kroner.
Hvis man afregnes separat for forbrugs- eller varmeregnskab, skal det også indregnes. Det er typisk 5.000 til 10.000 kroner.
Og endelig skal man huske opkrævnings- eller betalingsgebyrer. Det kan godt løbe op i mange penge, hvis man eksempelvis har en aftale med betalingsservice.
Der er forskellige salgs kolonihaver og det kan have stor betydning for hvad prisen er for administration og dermed også hvad niveau fællesomkostningerne er på.
Der findes dagshaver, kolonihaver og andelshaver.
En dagshave er et lille stykke jord, hvor man kun må opholde sig om dagen. Overnatning er ikke tilladt og det samme gælder byggeri. Nogle steder er det dog tilladt at bygge et redskabsskur eller noget tilsvarende småt. Dagshaver lejer man af det offentlige, nogle steder staten og andre steder kommunen.
En kolonihave er noget større og her er typisk plads til at man både bygger hus og har større pryd- eller nyttehaver. De fleste kolonihaver er organiseret som foreninger hvor det enkelte medlem har en lejeret til grunden, men så ejer bygningen.
En andelshave er som en kolonihave men med den forskel at man køber grunden og dermed ejer den. Andelshaver fungerer typisk som en andelsboligforening, dvs. der er nogle begrænsninger i hvad man må, som den lokale andelshaveforening bestemmer.
De fleste kolonihaver har en frivillig bestyrelse og dermed også en frivillig kasserer. Det kan være et krævende arbejde at holde styr på kontingentindbetalinger, oprettelse af nye medlemmer, køb- og salg af kolonihaver og ikke mindst bogføring og regnskab.
De allerheldigste af haveforeningerne kan selv finde frivillige der vil påtage sig den ret omfattende opgave at stå for administration og regnskab. Hvis jeres haveforening er så heldige, vil vi anbefale at I kigger på at give de frivillige den bedst mulige understøttelse. Det gør, ved at sikre dem et ordentligt system til håndtering af økonomi og administration. Vi anbefaler administrations systemet Vores Forening til haveforeninger.
Langt de fleste haveforeninger har en professionel administration. I nogle tilfælde er det et advokathus, en lokal revisor eller et administrationshus. Andre betaler et vederlag til bestyrelsen eller et decideret bestyrelseshonorar til bestyrelsen i haveforeningen.
Det er vores anbefaling til alle haveforeninger, at man vælger et administrationshus hvis man ønsker en professionel håndtering af sin økonomi og administration. Dels er priserne hos advokater og revisorer ofte meget høje og dels er der ikke altid stor gennemsigtighed i, hvad der er inkluderet i ’administration’ og hvornår der afregnes pr. arbejdstime. Det sidste kan nemt løbe op i mange tusinde kroner i ekstra-regninger om året.
At betale sin ellers frivillige bestyrelse for administrationsarbejdet er en knapt så god løsning. Man kan, lidt groft sagt, sige at foreningen har omkostningerne ved en professionel administration men ingen af fordelene. Foreningen får ikke nødvendigvis den transparens, den kvalitet og dermed den tryghed, som medlemmerne med rimelighed har krav på.
De frivillige, der påtager sig opgaven, er heller ikke så stillet særligt godt. De har ikke samme rettigheder som reelle ansatte og dermed f.eks. ikke har en rådgiveransvarsforsikring, en arbejdsforsikring eller mulighed for faglig bistand hvis der skulle opstå komplicerede sager.
Derfor anbefaler vi klart at vælge en professional administrator, hvis man er villig til at bruge penge på sin administration.