Valget at betalingsløsning kan betyde meget for betalingstiden og hvor store gebyrer foreningen bliver pålagt.
Betalingsløsninger er ikke noget man ofte vender i ejerforeningens bestyrelse, men der er faktisk god grund til at gøre det. Den løsning, som I vælger til opkrævning af kontingent, a-contobeløb og fællesbidrag har nemlig stor betydning for ikke blot hvor nemt og hurtigt det er for medlemmerne at betale, men også for prisen på de gebyrer, der er forbundet med betalingen.
For at I kan træffe en oplyst beslutning om jeres betalingsplatforme, har vi herunder listet de 6 mest populære betalingsløsninger samt deres priser, deres fordele og deres ulemper. De 6 betalingsformer kan alle vælges af foreninger i Vores Administration, og er tilgængelige for foreninger, der opkræver kontingent og fællesbidrag gennem Vores Forening.
Betalingsservice er et system til automatiske betalinger, som er udviklet af Nets. Med betalingsservice skal medlemmerne ved første opkrævning foretage en manuel betaling, oftest via FI-kort, men vil efterfølgende automatisk få overført kontingent og fællesbidrag til foreningen. Betalingsservice er typisk benyttet til private og kan ikke benyttes til fakturering af offentlige institutioner.
Prisen for opkrævninger via Betalingsservice er 5,32 kr. for foreninger uden abonnement, og 4,32 kr. pr. opkrævning for foreninger med abonnement. Abonnementet koster 165 kr. pr. måned, og der skal derfor opkræves fra mere end 165 medlemmer pr. måned for at abonnementet kan betale sig.
Fælles indbetalingskort, også kendt som FI-kort, er et indbetalingskort der giver medlemmer og andelshavere mulighed for at betale deres fællesbidrag gennem netbanken. FI-kortet er smartere end almindelige bankoverførsler, da FI-betalingsnøglen (+71) udløser en korrekt og sporbar transaktion fra medlemmets til foreningens konto.
Prisen for betalinger via FI-kort er 0,25 kr. pr. betaling uanset beløb. Der opkræves intet månedligt abonnement.
Mobilepay er en moderne og meget brugervenlig betalingsløsning, der giver medlemmerne mulighed for at betale fakturaer i deres MobilePay app. Til abonnements-, kontingent- og bidragsbetalinger benyttes løsningerne MobilePay Invoice og MobilePay Subscription, der begge er en del af MobilePays erhvervsløsning, MobilePay Business.
Mobilepay Invoice til enkeltstående betalinger koster mellem 1,75 og 2,75 kr. pr. betaling, mens MobilePay Subscriptions koster mellem 1,75 og 2,75 kr. pr. betaling + et månedligt abonnement på 49 kr. Gebyret reguleres efter hvor mange betalinger foreningen modtager månedligt.
Leverandørservice er en betalingsløsning til virksomheder og foreninger, der har erhvervskunder. Leverandørservice minder meget om Betalingsservice, men har fordelen ved at kunne lave dag-til-dag- opkrævninger og lave tilbagebetalinger. Er man derfor en ejerforening af erhvervskunder, vil Leverandørservice gøre det muligt ikke blot at opkræve bidrag og a-conto, men også afregne dette gennem betalingsløsningen.
Prisen for opkrævninger via Leverandørservice er 3,33 kr. pr opkrævning og 455 kr. i månedligt abonnement. Løsningen er derfor primært optimal for erhvervsparker og lign. store ejerforeninger med erhvervsmedlemmer.
Kortbetaling er en fællesbetegnelse for betaling via kreditkort. Med kortbetaling kan foreningen både opkræve enkeltbetalinger og opsætte automatiske betalinger af eksempelvis medlemskontingent. Betalingen bliver trukket automatik og rettidigt, men kun så længe at det tilmeldte kort stadig er aktivt. De mest benyttede kreditkort i Danmark er Visa, Mastercard og Dankort.
Priserne kan afhænge af betalingsudbyder. Typisk vil prisen være 129 kr. pr. måned i abonnement og 0,29 kr. + 0,32% af beløbet pr, betaling via Dankort. For betaling via nationalt udstedte Visa og Mastercard betales 1,45% af beløbet i gebyrer, og 1,75% i gebyrer ved internationalt udstede kort.
EAN fakturering benyttes typisk af alle offentlige institutioner og af virksomheder, der er oprettet i NemHandelsregistret. Såfremt der er medlemmer af foreningen, der er offentlige eller semi-offentlige institutioner, er det typisk et krav at de skal opkræves via EAN faktura. EAN fakturaer kan ikke fremsendes via e-mail og skal enten oprettes manuelt via NemHandel eller udsendes via et økonomisystem som i Vores Forening.
Det er gratis at fremsende en EAN faktura, hvis det gøres manuelt. Gennem Vores Forening kan en EAN faktura udsendes automatisk for 1 kr.
Vi håber, at ovenstående overblik over de 6 mest benyttede betalingsmetoder, samt deres fordele og ulemper, hjælper jer med at træffe valget om den rigtige betalingsløsning til jeres forening.