Skal vores ejerforening vælge en revisor?

Alle ejerforeninger i Danmark skal vælge en revisor på deres generalforsamling. Det er fastsat ved lov. Grundejerforeninger, vejlaug og lignende foreninger kan i princippet vælge ikke at have en revisor. Dog er dette yderst sjældent og bliver ikke anbefalet af god forretningsskik. Foreninger uden en generalforsamlingsvalgt revisor kan samtidig ikke modtage nogen former for offentligt eller ekstern støtte.

Fordelen ved at vælge en revisor til ejerforening

Revisoren er ikke blot påkrævet i så godt som alle danske foreninger, men er også en stor fordel for medlemmerne af foreningen. Grundlæggende er der 2 store fordele ved at vælge en god revisor i ens ejerforening, grundejerforening eller laug.

1. Revisoren er medlemmernes sikkerhed for, at foreningens penge bliver forvaltet i overensstemmelse med foreningens formål og generalforsamlingens beslutninger. Et revideret regnskab er derfor til stor tryghed for medlemmerne.
2. Revisoren kan understøtte og vejlede formand og kasserer. Det betyder, at fejl og mangler kan afhjælpes i bogføringsprocessen og at selv helt nye kasserere har mulighed for at levere et retvisende regnskab.

Valget af en intern eller ekstern revisor

Vedtægterne for de fleste foreninger skelner ikke mellem en intern eller ekstern revisor, hvorfor det er op til generalforsamlingen at bestemme. Den interne revisor er et medlem af foreningen, der på vegne af samtlige medlemmer reviderer regnskabet. Denne løsning bør kun vælges i de tilfælde, hvor der er opbakning til den interne revisor, samt hvis denne har en relevant uddannelse.

Den eksterne revisor kan være hvilken som helst tredjepart, eksempelvis en lokal revisor, der på vegne af foreningens medlemmerne lave en objektiv revidering af foreningens regnskab og bogholderi. Dette sikrer, at der ikke kan opstå uhensigtsmæssige sammenblandinger eller afhængighedsforhold.

Såfremt jeres ejerforeningsvedtægter ikke specifikt nævner hvilken type revisor, så skal I følge normalvedtægten for ejerforeninger. Denne fastsætter, at der ikke er krav til hvilken type revisor der vælges, men at "Når det begæres af mindst ¼ af ejerne efter fordelingstal eller antal, skal revisor være en godkendt revisor."

De 3 typer eksterne revisorere, som I kan vælge imellem

En revisor er ikke bare en revisor. Grundlæggende er der 3 typer af eksterne revisorere, som I kan vælge imellem. Langt størstedelen af alle foreninger vælger en almindelig ekstern revisor, mens et fåtal af ejerforeninger har krav om valg af en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor.

Den almindelige eksterne revisor

Den almindelige revisor i en ejerforening, grundejerforening eller et laug kan principielt være hvilken som helst person eller virksomhed, der ikke er i et afhængighedsforhold med formand, kasserer eller andre medlemmer af bestyrelsen. Oftest vælger man en revisor med kendskab til ejerforeninger og deres økonomi, samt en revisor der har en relevant erhvervsøkonomisk uddannelse.

Den registrerede revisor

Registreret revisor er en titel som kan benytte af revisorere der har bestået en eksamen afholdt af erhvervsstyrelsen. Revisorer der går til den specifikke eksamen har typisk en relevant uddannelse, men dette er ikke et krav hvis man kan bestå eksamenen. Mellemstore og store virksomheders regnskaber skal godkendes af en registreret revisor, hvorfor denne type revisor oftest vælges af de fleste virksomheder, samt meget store foreninger med krav herom.

Læs mere om registrerede revisorere her.

Den statsautoriserede revisor

En statsautoriset revisor kan certificeres til at underskrive regnskaber for finansielle virksomheder så som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Statsautoriserede revisorere er derfor de højest certificerede revisorere i Danmark, men er sjældent i brug i ejerforeninger. Dette skyldes, at det typisk er for dyrere for de fleste foreninger samt at deres kernekompetencer typisk ikke er på foreningslivet.

Læs mere om statsautoriserede revisorere her.