Hvad er et laug? Og hvad betyder det for os?

I denne artikel omtaler vi digelaug, gårdlaug og vejlaug.

Et laug er et gammelt dansk ord, der dækker over en sammenslutning af håndværkere, handlende eller andre med fælles interesse indenfor en branche. Laug kan staves både som laug, lag og lav.

Du er måske stødt på ord som malerlaug eller håndværkerlaug. I nogle byer har de haft skomagerlaug eller kaninavlernes laug. De mange laug opstod i middelalderen og havde stor indflydelse i de enkelte byer de var aktive i. I samfundet som helhed havde nogle laug også meget stor indflydelse. I flere af de store købstæder kan man stadig se bygninger der er opført af forskellige laug. Mere nutidigt hedder det måske dansk erhverv, hårdværkerforening eller murermestrenes sammenslutning, men de organisationer stammer altså fra laugene i middelalderen.

I dagens Danmark bruges laug mest som en betegnelse for en sammenslutning af mennesker. I relation til grunde, lejligheder, parcelhuse, ejendomme og administration er der tre slags laug, der ofte omtales. Et laug fungerer som en helt almindelig forening, med vedtægter, egen generalforsamling, bestyrelse, regnskab og budget.

Hvad er et vejlaug?

Et vejlaug er en sammenslutning af grundejere, der varetager vedligeholdelsen af en privat fællesvej. Oftest er det kommunen, der igennem lokalplanen har pålagt ejerne af grunde eller parcelhuse ud til vejen, at betale for vedligeholdesen. Det er en effektiv måde for kommunen at sørge for, at der er lokalt ejerskab og opsyn med vejene. Typisk er de private fællesveje ret små og uden særlig meget offentlig trafik. I de tilfælde hvor vejene er store eller har høj trafikmængde kan vejlaugene bede kommunen om at tage vedligeholdelsesopgaven tilbage.

En grundejerforening kan godt have samme forpligtigelser som et vejlaug. I de tilfælde hvor en privat fællesvej dækker flere grundejerforeninger, kan de enkelte grundejere godt være medlem af både en grundejerforening og et vejlaug. Et vejlaug skal blandt andet  sikre vedligeholdelse, reparation og snerydning på vejen.

Du kan læse mere om private fællesveje på Parcelhusejernes landsforening der har en god artikel lige her: http://www.parcelhus.dk/module/articles/art/3585/Privat+f%C3%A6llesvej+er+ikke+privat/448eller på Retsinformation, hvor loven om private fællesveje kan læses i sin helhed.  https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1234

Hvad er et gårdlaug?

Et gårdlaug er en sammenslutning af ejere, der har lejligheder ud til gården. Gårdlauget kan dække over flere forskellige ejerforeninger eller andelsforeninger. I det tilfælde hvor flere bygninger grænser op til gården, er det normalt at have et gårdlaug, hvor alle bygninger og lejlighedsejere er medlemmer af lauget.  Gårdlauget står for vedligeholdelse og udvikling af gården og dens miljø. I nogle sammenhænge afholder man sommerfester, køber grill-udstyr og står for at græsplæne, hegn, hæk eller stakit er vedligeholdt. I andre sammenhænge er det blot et spørgsmål om at vedligeholde den fælles port til gården.

Hvis man gerne vil have indflydelse på hvordan det fælles nærmiljø udvikler sig, kan det være en vældig god idé at stille op til gårdlaugets bestyrelse.

Hvad er et digelaug?

I områder hvor parcelhuse, sommerhuse eller grunde ligger tæt på vandet, er der ofte opført diger. Det kan være store sandbanker og klitter. Et dige kan også dække over en mole, kampesten og bølgebrydere. Som regel er der tale om relativt enkle foranstaltninger i form af kunstige klitter, med adgang til strand og kyst. Digelauget er en sammenslutning af grundejere eller grundejerforeninger, som ligger tæt på digerne. Kommunen har så pålagt digelauget at vedligeholde og føre opsyn med digerne. På den måde er de lokale grundejere, parcelhusejere eller sommerhusejere der bor i nærheden, med til at betale omkostningerne for at undgå oversvømmelse.

I den senere tid med mange stormfloder og ændringer i klimaet, er det rimeligt at diskutere om den økonomiske byrde med kystsikring og diger, skal ligge på nogle enkelte grundejeres hænder. Derfor kan oprettelsen eller nedlæggelsen af digelaug fylde meget i den lokale debat, især i byråd. Det er nemlig ikke helt gratis at vedligeholde et dige. Det kan være betydeligt mere omkostningsfyldt end at være med i et vejlaug.

Relationen til kommunen

Alle laug, uanset om der er tale om vejlaug, digelaug eller gårdlaug, er ofte også talerør for deres medlemmer overfor kommunen eller regionen. På den måde repræsenterer laugene grundejernes interesser overfor politikere og embedsmænd. Det kan dreje sig om ændringer i lokalplanen, krav til vedligeholdelse eller kommunale anlægsprojekter. Det er derfor vigtigt og nødvendigt at holde sig orienteret om hvad der sker i sit laug. Kommer der en årsrapport og en årsberetning, er det en god ide for grund- og boligejere at holde sig orienteret.  
‍
Administration

Et laug omfatter ofte mange flere ejere eller flere store grundejerforeninger. Dermed kan det være en "forening af foreninger". Det medfører ofte et behov for mere professionalisme, struktur og kommunikation i administrationen. Selvom det er frivillige, der driver værket og har ansvaret, er det ikke en regel at administrationen skal foretages af frivillige. Derfor varetager Vores Administration ofte kassererrollen for vejlaug, digelaug og gårdlaug. Så er vi også en neutral part, hvis der er uenigheder mellem medlemmerne.